Bone Conduction er en lydteknologi, hvor lyden overføres til det indre øre gennem vibrationer i kindbenet eller kraniet i stedet for gennem øregangen.
Hvad betyder Bone Conduction?
Bone Conduction-høretelefoner placeres typisk foran øret, hvor de sender små vibrationer gennem knoglerne til det indre øre. Da øregangen forbliver fri, kan du lytte til musik eller tage opkald, samtidig med at du tydeligt hører lydene omkring dig. Derfor er teknologien populær blandt løbere, cyklister og andre, der ønsker at bevare opmærksomheden på deres omgivelser.
Mere om Bone Conduction?
Bone Conduction forveksles ofte med Air Conduction, men teknologierne fungerer forskelligt. Hvor Bone Conduction bruger vibrationer til at overføre lyd, sender Air Conduction lydbølger gennem luften direkte til øret. Bone Conduction giver en åben lytteoplevelse, men lydkvaliteten opleves ofte som mindre detaljeret og med mindre bas end moderne open ear høretelefoner med Air Conduction, som i mange tilfælde kan levere en mere naturlig og fyldig lydoplevelse.
Valget mellem de to teknologier afhænger derfor af, hvad der er vigtigst for dig, maksimal opmærksomhed på omgivelserne eller en mere balanceret og detaljeret lydgengivelse, som stadig bevarer det åbne design.






